william-iven-5895-unsplash.jpg

Skræddersyede løsninger

En skræddersyet løsning passer til de virksomheder, der har brug for noget specielt.

Ligesom når vi prøver tøj, er der ikke kun én størrelse, som passer alle. Ofte må man rette lidt til hist og her, eller tage helt nye mål og starte fra bunden.

På samme måde passer standardsystemer heller ikke til alle virksomheder. Det kan endda ende med at blive en dyr fornøjelse, hvis systemet ikke fungerer eller ikke løfter opgaven tilfredsstillende.

Løsningen tilpasses dine behov

For at vi kan levere en gennemtænkt og skræddersyet IT-løsning er det vigtigt, at vi starter med at tage dine mål.
ProCore er mere end en traditionel IT-udvikler, idet vi altid baserer vores løsninger på indsigt i hele din forretning. Vi stræber efter, at løsningen både understøtter jeres strategiske målsætninger, og har jeres interne ressourcer indtænkt i designet.

André Bjørn Nielsen fra Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører (FSFI) forklarer samarbejdet med Morten Kragh Jensen, ejer af ProCore, således:

Han har været god til at sætte sig ind i, hvad vi har brug for, og siger også, hvis han synes noget ikke kan svare sig. Vi får de løsninger, vi har brug for og på et niveau, der giver mening for os.

Fra hjemmesider til business intelligence

Når vi løser opgaver for vores kunder, trækker vi på vores brede erfaring for at kunne levere en helstøbt og gennemtænkt løsning. Siden årtusindeskiftet har vi bygget en lang række forskellige løsninger, der strækker sig over hjemmesider i Umbraco CMS, intranet, kunde- eller medlemsportaler, webshops og e-commerce til diverse webapplikationer, eksempelvis administrations- og bookingsystemer, integrationer og business intelligence løsninger.

Dette er dog kun et udsnit af vores berøringsflade. Det er kun din fantasi, der sætter grænser. Det er derfor nyttigt med en sparringspartner som os, der kan hjælpe dig med at afgrænse mulighederne, og fokusere på de projekter, der giver størst værdi for din forretning.

Ane Dybdahl, tidligere kommunikationsmedarbejder i DACS, som udvikler ventilationssystemer, forklarer her, hvordan vi har hjulpet med at løse et helt specifikt problem:

ProCore har bl.a. lavet en kalkulator, som kan beregne energiforbruget på et af vores produkter set i forhold til konkurrerende produkter. Den slags har stor værdi for vores kunder. 

Løbende udvikling skaber værdi for dine kunder

Det er i vores interesse, at din forretning udvikler sig i positiv retning. Derfor følger vi løbende op på effektiviteten af vores løsninger og tilbyder sparring, når der opstår nye muligheder for digital udvikling.

Ved at inddrage os, kan vi hele tiden være på forkant med dine kunders, medarbejderes og samarbejdspartneres krav - og dermed sikrer vi, at din webløsning løbende skaber værdi for din forretning. Så tag os med på råd næste gang, du overvejer muligheder for at optimere forretningen.

Jeg er meget tilfreds med, at Morten er god til selv at komme med nye ideer til, hvordan det kan blive endnu bedre. Han ser det jo fra den anden side og ved, hvad der kan svare sig, og hvordan det lettest kan gøres. Han giver mig noget at tænke over. 

Sådan arbejder vi
-
Få indblik i et typisk projektforløb

Gratis første møde
Workshop
Udvikling
Undervisning
Support