I os finder du en stærk samarbejdspartner, hvad enten du leder efter en ny webdesigner, en sparringspartner eller behøver et servicetjek på eksisterende løsninger.
Uanset din nuværende situation kan vi tilbyde dig kvalificeret strategisk rådgivning og vejledning til at finde de rette digitale værktøjer, der understøtter din forretningsmodel.
Et samarbejde med os starter altid med en samtale, hvor vi sammen definerer de udfordringer, din virksomhed står med. Der er typisk en direkte sammenhæng mellem indsigt i din virksomhed og styrken af løsningen. Jo mere vi bliver indviet i dine udfordringer og behov, jo stærkere en løsning kan vi levere. Det vil sige en løsning, som både afspejler din virksomhed, og styrker din forretning.
For os er det vigtigt at sikre et tæt samarbejde med plads til begge parter. Dette igennem en tydelig forventningsafstemning, klar kommunikation og gennemsigtighed i processen.
Fordi digitalisering i bund og grund er en tillidssag.
Vi fik tillid til dem med det samme. Efter vores første møde, sendte de os en lang beskrivelse af, hvad vi havde talt om. Derefter ringede de og gennemgik den, så vi var 100 % enige om, hvad vi havde aftalt. Tilliden havde stor betydning for os, da vi valgte ProCore.
For nogle kan det virke overvældende at skulle igangsætte en digitalisering af hele virksomheden. Ofte medfører en digitalisering forandringer i arbejdsgange, og i visse tilfælde i organisationens struktur. Vi hjælper med at afgrænse projektet, så vi starter der, hvor behovet og ikke mindst gevinsten er størst.
Et eksempel fra virkeligheden
Da Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører (FSFI) skulle digitalisere den interne administration, hjalp vi dem med at afgrænse projektets omfang. I første omgang fik de en ny hjemmeside med en lukket medlemsportal og integration til deres økonomistyring. I årenes løb har vi udvidet samarbejdet ved at imødekomme flere behov. De digitale og automatiske processer er altså vokset i takt med, at foreningens administrative tidsforbrug markant er reduceret.
Digitaliseringsdelen har klart været nøglen i det, ProCore har leveret til os. Alting ligger på en server nu, og det gør det hele meget mere fleksibelt. Vi har automatiseret en del arbejdsgange, og det er blevet mere brugervenligt for alle parter, både bestyrelsen og medlemmerne. Vi får de løsninger, vi har brug for og på et niveau, der giver mening for os.
Ved at anskue digitaliseringsprocessen i flere trin sikrede foreningen sig større kontrol over forløbet. Uanset hvor i processen du er, giver vi gerne vores besyv med - ganske gratis.
Størstedelen af vores kunder kommer med et konkret ønske om at digitalisere en del af deres forretning eller udvikle deres hjemmeside til at matche nye behov i virksomheden. Når forretningen vokser, eller behovene ændres, står vi klar til at vedligeholde eller videreudvikle virksomhedens digitale løsninger.
Læs mere om de enkelte løsninger herunder: