I forbindelse med udviklingen af en helt ny hjemmeside havde Ulla Heiberg Czaja, Marketingkoordinator hos DEFCO A/S, brug for en udvikler, som både kunne designe og bygge en hjemmeside op.
Processen var helt ny for mig, men Morten var god til at sende materiale om opbygningen og det designmæssige frem og tilbage til godkendelse. På den måde kunne vi diskutere tingene internt, og forholde os til det.
Hos ProCore bruger vi Umbraco til vores hjemmesider. Det gør vi blandt andet, fordi det er meget intuitivt og brugervenligt. Ulla oplever også Umbraco som brugervenligt:
Det har været en lang proces for os, fordi vi ikke er vant til at sidde med den type opgave. Men, når man først begynder at arbejde med hjemmesiden, er den lige til at gå til, og det er faktisk et nemt system.
Det nye website lagde op til udarbejdelsen af nye visuelle elementer, som kunne understøtte kvaliteten af DEFCO A/S’ produkter.
I forhold til den dialog vi har haft med Morten, og de aftaler vi har indgået, har vi fået det, vi ville have. Det, jeg synes, er rigtig godt ved hjemmesiden, er, at vi hele tiden kan lave om i det og tilkøbe nye muligheder. Nu kan vi udvide og arbejde videre med den. DEFCOs tidligere hjemmeside var meget fastlåst. Med den nye, har vi fået et nemt system, og der er mulighed for at lave om, og udvikle i det, hvis vi ønsker ændringer eller et eller andet. Det synes jeg, er fedt.