textpage-banner.jpg
Kundespecifikt software
Integrationer

ProCore fik tingene til at fungere

Helle Wied, Produktchef hos Novasoft, stod i begyndelsen af 2016 med en udfordring:

”Det er en lidt speciel sag, ProCore har været inde over hos os. Faktisk var det en reparation af noget, som nogle andre havde lavet, men som vi ikke var tilfredse med. ProCore fik tingene til at fungere for os.”

ProCore har hjulpet Novasoft med en del af et webbaseret system, som lader dyrlæger kommunikere med deres kunder ved hjælp af forskellige apps. På baggrund af en grundig analyse blev det hurtigt klart, hvilke fejl og mangler der skulle udbedres, så Novasoft kunne få sendt deres løsning på markedet.

God kommunikation

Helle Wied fortæller:

”Det er første gang vi samarbejder med ProCore. Det har ikke været en længerevarende proces, så jeg kender dem måske ikke så godt endnu, men jeg synes det er nogle meget rare mennesker at samarbejde med. De kalder en spade for en spade, og de snakker ligeud af posen. Det passer fint ind i vores kram, for det gør vi også selv.”

Vi har fået et system, der virker

”ProCore er yderst kompetente og virker fagligt dygtige, og det er selvfølgelig vigtigt for os, at de mennesker, vi samarbejder med netop er fagligt kompetente. Det har ProCore absolut været. Samtidig skal de overholde de priser, de kommer med.”, fortsætter Helle Wied.

Hun runder af med ordene:

”De skal selvfølgelig også overholde den tidshorisont de giver. Når de har sagt, at det er færdigt på en bestemt dato, så skal det også være færdigt den dag - og ikke 14 dage senere. Det lever de absolut op til. ProCore har sørget for, at vi har fået et system, der virker nu.”

Projektforløb
-
Sådan arbejder vi hos ProCore

Foranalyse
Design
Udvikling
Implementering
Support