textpage-banner.jpg
Umbraco
Integrationer

Vi ville digitaliseres

FSFI (Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører) stod overfor at skulle beslutte, om den eksisterende hjemmeside skulle udbygges eller der var behov for noget helt nyt. André Bjørn Nielsen, formand for FSFI, fortæller:

”Vi har omkring 550 medlemmer fordelt over hele landet og det samme gælder for bestyrelsen, derfor havde vi brug for en lidt mere professionel hjemmeside, som skulle kunne meget mere.”

Et godt samarbejde

”Jeg søgte egentlig bare på Google og fandt flere både større og mindre udbydere, som jeg bad om at komme med tilbud. De ønsker, vi har, passer rigtig godt med det system, som Morten bruger til at opbygge hjemmesider.”, fortæller André om opstarten på samarbejdet.

FSFI ønskede bl.a., at medlemmerne selv skulle kunne håndtere nogle flere af de rent administrative arbejdsgange, så foreningens bestyrelse og sekretær kunne komme væk fra de mange manuelle arbejdsgange.

”Digitaliseringsdelen har klart været nøglen i det, ProCore har leveret til os. Alting ligger på en server nu, og det gør det hele meget mere fleksibelt. Vi har automatiseret en del arbejdsgange, og det er blevet mere brugervenligt for alle parter, både bestyrelsen og medlemmerne.”, fortsætter André.

”Nu kan medlemmerne let lige opdatere deres egne oplysninger, købe beviser i webshoppen osv. Det betyder, at bestyrelsen har mere tid til at fokusere på foreningen. Vi har simpelthen fået frigivet noget tid.”

ProCore har leveret et omfattende site, der både indeholder en offentligt tilgængelig hjemmeside, samt en stor medlemsportal med webshop, forum og informationssider, som alle kræver et log in. Systemet indeholder ligeledes en stor administrationsdel, som er designet fra bunden og bl.a. er koblet op på et bogføringssystem, samt er indstillet til at kunne afsende automatiske mails til medlemmerne i forbindelse med deres handlinger på medlemsportalen.

De er verdensmestre

Når André skal nævne nogle ting, som kendetegner ProCore og samarbejdet med Morten Kragh,
ejer af ProCore, siger han med det samme:

”Deres fantastiske tekniske indsigt. Jeg mener det meget positivt, når jeg siger, de er nogle nørder. De er verdensmestre i Umbraco, det system, de arbejder i, og det var derfor vi valgte dem. Den gamle hjemmeside var også opbygget i Umbraco, så den nye hjemmeside er velkendt, men har bare mange flere funktioner.”

”Det er en relativt lille virksomhed, og det gør det hele ret fleksibelt. Selv hvis Morten er på ferie, så er de andre på kontoret også godt inde i vores løsning. I en større virksomhed er man som kunde lidt mere på bar bund, hvis en eller anden har ferie. Så i vores tilfælde er det en klar fordel, at de ikke er større.”, forklarer André om den service, som ProCore har ydet FSFI.

Han fortsætter:

”Morten er hurtig til at svare. De reagerer lynhurtigt. Det gør, at vi ikke skal vente på at få løst vores udfordringer, hvis der er nogle. Det betyder meget.”

Den forkromede løsning

For André har også den sparring, ProCore har leveret, haft stor betydning:

”Morten har tit haft nogle forskellige løsningsmuligheder, når vi har snakket sammen. Han siger altid: ”Den forkromede løsning er sådan og sådan”, men er også reel omkring, at mange ting kan løses mere lavpraktisk og dermed koster færre timer. Der er altid flere muligheder at vælge imellem.”

”Nu har vi efterhånden samarbejdet i et års tid, og han kender vores forening godt. Han har været god til at sætte sig ind i, hvad vi har brug for, og siger også, hvis han synes noget ikke kan svare sig. Vi får de løsninger, vi har brug for og på et niveau, der giver mening for os. Hele tilgangen er meget stille og rolig og nede på jorden.”, forklarer André.

André runder af med følgende:

”Vi er allerede i gang med at udvikle videre på systemet, så det kører bare derudaf. Jeg er meget tilfreds med, at Morten er god til selv at komme med nye ideer til, hvordan det kan blive endnu bedre. Han ser det jo fra den anden side og ved, hvad der kan svare sig, og hvordan det lettest kan gøres. Han giver mig noget at tænke over.”

Projektforløb
-
Sådan arbejder vi hos ProCore

Foranalyse
Design
Udvikling
Implementering
Support